FAQ

Har du et specifikt spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, bedes du sende os dit spørgsmål via formularen herunder.

For låntagere

Vi finansierer alle former for virksomheder og projekter!

  1. Selskab i drift ApS, A/S, P/S og SE
    Er reguleret af selskabsloven. Der kræves en startkapital på mellem 1 kr. og 500.000 kr. Der kan være en eller flere ejere, som hæfter begrænset for selskabets gæld.

  1. Opstartsvirksomhed (virksomheder under 2 år gamle) (ApS, A/S, P/S og SE)

  1. Personligt ejet virksomhed EMV og PMV
    En personligt ejet virksomhed er typisk en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed

  2. Interessentskab (I/S) Interessentskaber (I/S) kan sidestilles med enkeltmandsvirksomheder, men de har dog mindst 2 ejere (interessenter). Interessenterne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder.

  1. Kommanditselskaber (K/S) Der har mindst én komplementar og én kommanditist. Begge parter kan være fysiske personer eller juridiske personer.

  2. Forening

  3. Selvejende institutioner

  4. Fonde

  5. A.M.B.A, S.M.B.A og F.M.B.AVirksomheder med begrænset ansvar.

  6. Kommune, Region, Stat.

For långivere (investorer)

Hvordan er mine penge sikret hos Flex Funding?

Sikring af dit indestående, i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs
Dit indestående er dækket 100 % i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs. Flex Funding har Finanstilsynets tilladelse som betalingsinstitut til at gennemføre betalingstransaktioner (FT nr. 22012) jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Finanstilsynet stiller krav om, at der oprettes særlige sikringskonti i et pengeinstitut, der omfatter ”Pengeoverførsler”, når der samtidig drives anden erhvervsmæssig virksomhed (’Ring Fencing’). Flex Funding driver også virksomhed med facilitering af lån.

Formålet med etablering af sikringskonti i et pengeinstitut er at sikre kundernes midler mod kreditor forfølgning i tilfælde af, at Flex Funding går konkurs, jf. lovens § 22 jf. bekendtgørelsernes § 5.

Sikring af dit indestående i tilfælde af, at Flex Fundings pengeinstitut går konkurs
Garantiformuen (Indskydergarantifonden) dækker indestående beløb på en konto i pengeinstitutter med op til et beløb, der svarer til EUR 100.000 (ca. 750.000 kr.).

Det er Garantiformuens (Finansiel Stabilitets) umiddelbare vurdering, at indeståender på dine konti i Flex Funding er dækket på samme måde som andre indeståender i pengeinstitutterne. Det betyder, at der ydes dækning med op til EUR 100.000 pr. indskyder i tilfælde af, at Flex Fundings pengeinstitut går konkurs. Ved ”indskyder” forstås den person, som indskuddet reelt tilhører, og begrænsningen vil derfor gælde pr. kunde.

Læs mere om Garantiformuens dækningsregler på www.gii.dk eller kontakt Flex Funding.

Sådan er dine direkte lån (låneandele) til virksomheder sikret
Direkte lån til virksomheder ligestilles ikke med indestående beløb på konti i Flex Funding og er dermed ikke sikret tilsvarende. Når du investerer gennem Flex Funding, låner du penge ud til små og mellemstore virksomheder. Det kan medføre både gevinst og tab. I tilfælde af, at en virksomhed tages under rekonstruktion eller konkursbehandling, kan din låneandel være sikret helt eller delvist mod tab gennem virksomhedens eller tredjemands stillede sikkerheder i pant eller kaution. Hvis du fortsat har krav mod låntager efter realisering af de stillede sikkerheder, indgår du i boet som en almindelig kreditor med krav på udlodning af dividende. Udlodningen sker i overensstemmelse med konkursordenen, som er fastslået i konkursloven. Flex Funding varetager investorernes interesser ved at udføre rykkerprocedure, hvis en virksomhed kommer i restance med betalingen af en låneydelse. Såfremt virksomheden ikke betaler låneydelsen på trods af vores påmindelser, vil lånet blive opsagt, og Flex Funding overdrage fordringen til retslig inkasso gennem advokat, inkassobureau o.l.

Hvordan kan jeg overføre penge til min Flex Funding konto?

Så nemt er det at overføre penge fra din bankkonto til din Flex Funding konto

Du kan overføre penge direkte fra din Netbank eller ved at anmode dit pengeinstitut om at foretage en bankoverførsel.

Pengene skal overføres til Flex Fundings sikringskonto hos Danske Bank, som er 3409 11469019 (de første fire cifre er bank reg.nr.).

Det er vigtigt, at du skiver dit Flex Funding kontonummer korrekt i tekstfeltet. Dit Flex Funding kontonummerer : DKDKKXXXXXXXX (DKDKK + 8 tal). Log på vores Online Platform for at se dit kontonummer.

Vær opmærksom på, at der går en ekstra bankdag, før dine penge står på din Flex Funding konto. Du kan med fordel anmode om en straksoverførsel eller en ‘samme dag’ overførsel i din Netbank.

Hvordan kan jeg hæve penge fra min Flex Funding konto?

Se her, hvordan du kan hæve dit indestående på din Flex Funding konto

Du kan overføre penge direkte fra din Flex Funding konto til din bankkonto via vores Online Platform.

Log ind på Flex Funding Online Platform. Vælg Konto – Udbetaling i menuen. Hvis du har mere end én Flex Funding konto, vælger du, hvilken konto du vil hæve penge fra.

I feltet ‘Beløb du ønsker overført’ indtaster du det beløb, du ønsker at hæve. Det kan maksimum udgøre det beløb, som står i feltet ‘Disponibel saldo’.

Klik herefter på knappen ‘Godkend’. Du vil nu blive bedt om at godkende din overførsel med den NemID, som tilhører den valgte konto.

Beløbet bliver nu automatisk overført til din bankkonto. Hvis du gennemfører overførslen inden kl. 14:00, vil beløbet være til rådighed på din bankkonto næste bankdag. Dette gælder også weekend- og helligdage.

Hvordan ændrer jeg kontonummer til mit pengeinstitut?

Her kan du se, hvordan du ændrer dit tilknyttede bankkontonummer

Log ind på Flex Funding Online Platform. På oversigten ‘Mine konti’, som du finder under menuen Min side, klikker du på blyants-ikonet ud for den Flex Funding konto, du ønsker at redigere.

Under overskriften ‘Vis detaljer om din bankkonto’ kan du indtaste navn på nyt pengeinstitut og eller ændre reg.nr., kontonr. og IBAN-nummer.

Klik på knappen ‘Gem ændringer’, og godkend med den NemID, som tilhører den valgte konto.

Hvordan investerer jeg hos Flex Funding?

Her kan du se, hvordan du kan låne ud til virksomheder

Hos Flex Funding kan du investere dine penge i nye lån og i eksisterende låneandele.

Nye lån
For at investere i nye lån skal du logge ind på Flex Funding Online Platform og vælge menuen Markedsplads – Markedsplads – nye lån.

Opret profil her!

Her ser du en oversigt over de lån, der kan bydes på. 1. Alle nye lån, der kommer på, vil blive formidlet efter ”først til mølle” princippet.

På oversigten kan du se, hvor lang tid der er tilbage på en auktion, hvor meget der er udlånt i procent, lånebeløb, virksomhed mv.

Under kolonnen ‘Låntager’ klikker du på den virksomhed, du ønsker at byde på.

Inden du byder, kan du gennemgå virksomheden. Du kan se Nøgleinformation, Information om virksomheden, Risikoklasse, Regnskaber, og du har mulighed for at at stille spørgsmål direkte til låntager.

Ønsker du at byde, skal du vælge, hvilken konto du ønsker at byde fra, og hvor meget du ønsker at byde.

Herefter klikker du på knappen ‘Placér bud’. Du vil blive bedt om at godkende med den NemID, som tilhører den valgte konto.

Låneandele
For at investere i eksisterende låneandele skal du logge ind på Flex Funding Online Platform og vælge menuen Markedsplads – Markedsplads – låneandele.

Her ser du en oversigt over de virksomheder, hvor der er låneandele til salg. En låneandel sælges eller overdrages af en anden långiver eller investor.

På oversigten kan du se, hvor mange låneandele der er til salg, hvilket renteinterval de ligger i samt den samlede salgspris.

Under overskriften ‘Se låneandele’ kan du klikke på ‘vælg’ på den virksomhed, hvor du ønsker at købe låneandele.

Du ser nu et billede med alle informationer om virksomheden samt de låneandele, der er til salg. Vælg den låneandel, du ønsker at købe ved at klikke på ‘køb’.

Herefter vælger du, hvilken Flex Funding konto du ønsker at investere fra. Klik på knappen ‘Køb’. Du vil blive bedt om at godkende med den NemID, som tilhører den valgte konto.

Kan jeg som investor gøre brug af virksomhedsordningen?

Nej. Kun beskattede midler kan placeres som investering i SMVerhvervslån

Der er stramme regler for, hvordan du som selvstændig erhvervsdrivende må investere de penge, som du har sparet op i virksomhedsordningen – også kaldet VSO-midler.

Problemet med at investere sine VSO-midler i andele af SMVerhvervslån er, at det bliver betragtet som en hævning. Derfor betragtes hele det investerede beløb som personlig indkomst og beskattes herefter.

Nye lån
For at investere i nye lån skal du logge ind på Flex Funding Online Platform og vælge menuen Markedsplads – Markedsplads – nye lån.

Her ser du en oversigt over de lån, der kan bydes på. 1. Alle nye lån, der kommer på, vil blive formidlet efter ”først til mølle” princippet.

På oversigten kan du se, hvor lang tid der er tilbage på en auktion, hvor meget der er udlånt i procent, lånebeløb, virksomhed mv.

Under kolonnen ‘Låntager’ klikker du på den virksomhed, du ønsker at byde på.

Inden du byder, kan du gennemgå virksomheden. Du kan se Nøgleinformation, Information om virksomheden, Risikoklasse, Regnskaber, og du har mulighed for at at stille spørgsmål direkte til låntager.

Ønsker du at byde, skal du vælge, hvilken konto du ønsker at byde fra, og hvor meget du ønsker at byde.

Herefter klikker du på knappen ‘Placér bud’. Du vil blive bedt om at godkende med den NemID, som tilhører den valgte konto.

Generelt

Hvor sikkert er det at anvende Flex Funding?

Her kan du se, hvor sikkert det er at anvende Flex Funding

Sikkerhed er højt prioriteret hos Flex Funding. Som minimum lever vi op til Finanstilsynets retningslinjer for finansielle virksomheder samt datatilsynets retningslinjer for opbevaring af personfølsomme oplysninger.

Sikker kommunikation
Vi anvender sikkerhedscertifikat udstedt af GlobalSign. Det betyder, at du kan have tillid til vores website, og at al kommunikation mellem din digitale enhed (PC, Mobil, Tablet) og vores servere er krypteret.

Sikker brugeridentifikation
Som bruger kan du logge på med din e-mailadresse samt selvvalgt password. Under oprettelsen bliver du bedt om at bekræfte din e-mailadresse. I tillæg skal du angive svar på tre sikkerhedsspørgsmål. Hver gang du logger på Flex Funding Online Platform, vil du blive bedt om at svare på et af de tre valgte sikkerhedsspørgsmål.

Sikker kontooprettelse
Efter at du har oprettet en brugerkonto, skal du oprette en Flex Funding konto. Du kan vælge at oprette en privatkonto med tilhørende CPR-nummer og/eller en virksomhedskonto med tilhørende CVR-nummer. I begge tilfælde skal du godkende oprettelsen med NemID for private eller med et medarbejdercertifikat for virksomheder.

Udover dette beder vi dig i visse situationer om at indsende behørig adresse- og billedlegitimation i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Sikre pengetransaktioner
Hver gang du foretager en transaktion (bud på auktionen, hævning af penge, ændring af bankkontonummer, køb og salg af låneandele), skal den godkendes med den NemID, som tilhører den konto, transaktionen foretages på.

Sikker dataopbevaring
Dine data opbevares på et stort datacenter (inden for EU), hvor der er sikret høj oppetid samtidig med, at der regelmæssigt tages back up af alle data. Alle personfølsomme data er krypteret, ligesom kommunikationen mellem de forskellige datalag foretages med avancerede krypteringsteknikker.

Sikker intern databehandling
Al tilgang til dine data internt i virksomheden logges og styres af en avanceret brugerrettighedsmatrix. Dette hjælper os til at adskille funktioner. F.eks. hvem må gøre hvad. De fleste ændringer i vores systemer kan kun udføres af to personer med forskellig rettighedsstatus.

Det er f.eks. ikke muligt for en medarbejder at ændre dit bankkonto nr. Dette kan udelukkende udføres af kontohaver med et gyldigt NemID certifikat.

Har du yderligere spørgsmål til sikkerhed, og hvordan vi håndterer dine penge og dine data, er du meget velkommen til at rette henvendelse HER

Hvordan er Flex Funding reguleret?

Flex Funding har Finanstilsynets tilladelse som betalingsinstitut til at gennemføre betalingstransaktioner. Dermed stilles der bl.a. krav til:

  • at ledelsen er egnet (”Fit & Proper”)

  • den højeste minimumskapital

  • sikring af kundernes midler (”ring fencing”)

  • et sikkert og betryggende IT-system incl. håndtering af procedurer og risiko

  • risiko- og compliancefunktion

  • rapportering til Finanstilsynet.

Hvad er skattereglerne for lånebaseret crowdfunding?

SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdlending behandles skattemæssigt.

Her kan du blandt andet læse, hvordan du bliver beskattet af indtægter, og hvilken adgang du har til at fradrage eventuelle tab.

Læs SKAT’s vejledning HER.

På siden vi linker til, skal du klikke på ‘Lånebaseret crowdfunding’.

Jeg har glemt mit password – Hvad gør jeg?

Se her, hvordan du bestiller et nyt password?

Med alle de forskellige passwords vi skal huske, er det nemt at glemme et af dem.

Du kan på få sekunder anmode om et nyt password på vores Online Platform.

Gå til den side, hvor du logger på Flex Funding Online Platform. Lige under felterne hvor du skal indtaste din e-mailadresse og dit password, klikker du på følgende link:

‘Glemt adgangskode’. Du finder siden HER.

På siden indtaster du din e-mailadresse og klikker på knappen ‘Nulstil’.

Vær opmærksom på, at du ikke får at vide, hvis det er en forkert e-mailadresse, du indtaster.

Jeg modtager ikke min bekræftelsesmail?

Se, hvad du kan gøre, hvis din bekræftelsesmail udebliver

Når du opretter dig som bruger på vores Online Platform, sender vi en bekræftelsesmail, hvor du skal klikke på et link.

I sjældne tilfælde dirigerer dit mailprogram denne mail ned i en såkaldt SPAM-mappe eller i en mappe for uønsket mail.

Kig i denne mappe, om e-mailen fra os ligger der. Hvis e-mailen er sendt fra følgende mailadresse: system@flexfunding.com, kan du roligt flytte den til din indbakke.

Du kan nu klikke på bekræftelseslinket og fortsætte oprettelsen.

Du kan med fordel angive vores mailadresse som sikker e-mail i dit e-mailprogram.